Undervisning
Privatundervisning
Drømmer du om at fordybe dig i en specifik teknik eller har du lyst til at prøve kræfter med
keramik for allerførste gang?
Jeg tilbyder privatundervisning, hvor vi tager udgangspunkt i dit niveau og dine ønsker.
Hermed kan du være alt fra nybegynder til let øvet eller garvet keramiker. Jeg underviser
blandt andet i:
●Drejning på drejeskive
●Pølseteknik
●Pladeteknik
● Klemme-teknik
Vi starter helt fra bunden med en rå lerklump og arbejder os frem mod et færdigt produkt, du
kan være stolt af.
Undervisningen foregår enten i mit eget værksted ved North Urban Art Studio eller gennem
Keramikværkstedet (se link). Her er der plads til både fordybelse, læring og kreativ leg.
Skoler og institutioner
Jeg tilbyder kreative keramikforløb for skoler og institutioner, hvor jeg kommer ud til jer og
skaber et fælles projekt sammen med børn og/eller unge.
Dette kan for eksempel være
●Udsmykning til skolegården eller indendørs rum
●Fælles installationer skabt af eleverne
●Undervisning i grundlæggende keramiske teknikker
Forløbene tilpasses jeres behov og kan kobles til undervisning eller temaer.
Gennem BMMK er det muligt at få op til 60 % af projektet refunderet.
Arrangementer for private og virksomheder
Jeg skaber hyggelige og kreative arrangementer, hvor I kan være sammen på en ny måde,
hvad enten det er med venner, kollegaer, til en polterabend eller som en del af et
firmaarrangement.
Her er fokus på nærvær, kreativitet og gode oplevelser sammen, hvor I blandt andet kan:
● Lave jeres egne kopper eller figurer
● Arbejde med sjove, figurative udtryk
● Prøve at dreje på drejeskive
Det kræver ingen erfaring, og alle kan være med.
Kontakt mig for priser og booking på: info@nannaceramics.com
Holdundervisning
Har du lyst til at arbejde med keramik over længere tid og udvikle dine færdigheder i et
fællesskab?
Jeg underviser faste hold gennem Fokus Folkeoplysning hver torsdag.
Her kan du skrive dig på venteliste og få besked, så snart der bliver en ledig plads på holdet.
Jeg glæder mig til at se dig!